A&D-studerende finalister i konkurrence om nyt mødested i Bruuns Galleri

jakob-og-thomas.jpg

De to digital design-studerende Jakob B. Sabra og Thomas H. Bildsøe er blandt 41 indkomne forslag udtaget til finalen med deres konkurrenceforslag “den levende sky”. Alle billeder og illustrationer tilhører Jakob B. Sabra

Som et led i Bruuns Design Weeks 2007 ønsker Bruuns Galleri, Århus et nyt mødested i centeret, et mødested til gavn for besøgende, shoppingmiljøet og centeret. Konkurrencen har været udbudt til en bred skare af professionelle tegnestuer, kunstnere og designere, studerende og glade amatører. Ud over et let defineret designprogram har rammerne været frie, hvilket de mange indkomne forslag også kan bevidne om.

Efter indleveringfristen i september har et udvalgt dommerpanel bedømt de 41 indkomne forslag efter kriterier som originalitet, funktionalitet, æstetik, kreativitet og innovation. Heraf er 10 finalister udvalgt, hvis projekter er udstillet frem til d. 12. oktober i Bruuns Galleri. Designforslagene er opstillet på niveau 4, højre side af ”de rullende trapper” set fra banegårdsindgangen.

Forslagene er nummeret fra 1-10 og det er nu op til publikum at stemme på deres favorit frem til d. 12. Oktober, hvor vinderen af publikumsprisen, samt vinderen af dommerprisen kåres.

photo02red.jpg

“den levende sky” set fra niveau 5. Konstruktionen hænger udspændt i 3 wirere i det åbne betondæk.

Arkitektur og Design er repræsenteret ved finaleforslag nr. 9 under titlen ”den levende sky”, et projektforslag udarbejde af 1. Semester Digital design studerende Jakob B. Sabra og Thomas H. Bildsøe. Forslaget omhandler et interaktivt design objekt der gennem forskellige brugssituationer interagerer med centerets besøgende og herigennem fungerer som informationsstand, showroom og legetøj i kæmpeformat.

photo01.jpg

Ad indgangen til Bruuns Galleri fra banegårdsindgangen lyser “den levende sky” op blandt butikker og besøgende på niveau 4, til højre for de rullende fortov.

Konstruktionen ophænges mellem 2 planer og kommer til at fungere som en auditiv og visuel ”sky”, som den besøgende gennem bevægelse og lyd kan korrespondere med. Skyen har sin egen puls og sit eget åndedræt, men er meget interesseret i at interagerer med den besøgende og vil heraf ændre udtryk og stemning og herigennem skabe varierende situationer og oplevelser i Bruuns Galleri.

photo4.jpg

Interaktionen med skyen sker gennem lyd og bevægelse som opfanges af sensorer og kamerarer. Ønsker brugeren blot at læse informationerne på de ophængte displays giver skyen vedkommende ro til dette.

Kroppen består af en hvid, mat og transparent organisk skalform i fiberglas og epoxy omsluttende en indre montageramme, hvori diverse sensorer, kameraer, spots og displays er ophængt.

Stem ved at sende en sms med teksten ”Bruuns + finalist nummer” til telefonnummer 1220. Du betaler blot almindelig sms takst.

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe materiale om de andre forslag men der opfordres til at besøge Bruuns Galleri for at kunne skabe et overblik over de 10 indkomne forslag inden man stemmer på sin favorit.

Ved at stemme deltager man i lodtrækning om diverse varer fra Bruuns Galleri. Stemmen falder til et projekts fordel i forbindelse med en Publikumspris, hvilket ikke har noget at gøre med den egentlige dommervurdering, der omfatter en jury og en endelig pris på 25.000 kr.

Hvorvidt det vindende forslag bliver opført eller ej, er helt op til Bruuns Galleri’s ledelse at afgøre.

Fredag d. 12. okt. er sidste chance for at deltage og vinderen kåres i Bruuns Galleri Lørsdag d. 14. okt. om eftermiddagen.

Læs mere på:

e.avisen.dk

Bruuns Galleri

2 comments

  1. Nic

    Kære Jakob,

    Det tjener for mig at se ikke A&D eller dets studerende, at man opfordrer til at stemme på ét projekt, uden at kende de øvrige. Dermed får det karakter af vennetjeneste, snarere end af et reelt udtryk for, at man synes, at I har lavet det bedste projekt. Dette er ikke med til at “bakke op om […] uddannelsens berettigelse på det danske marked”, som du har skrevet. Tvært imod.

    Så vidt jeg kan forstå af den ene af de angivne kilder, har sms-stemmeafgivningen i øvrigt ingen indflydelse på resultatet af design-konkurrencen. Der er tilsyneladende tale om en helt anden konkurrence, hvor man har mulighed for at vinde møbler og andet. Design-konkurrencen synes alene at blive afgjort af en på forhånd nedsat dommerkomité. Det er ikke det indtryk man får af indlægget, der er formuleret så man godt kunne tro, at man ved at sende en sms kan påvirke konkurrenceresultatet.

    I det tilfælde har du i virkeligheden ført de folk bag lyset, som du opfordrer til at give dit projekt en stemme.

    At dømme efter blog’ens besøgstal som er mangedoblet efter at indlægget er blevet lagt på, har der ligget en aktiv indsats – formentlig via sms- eller eMail-kæder – bag at få folk til at besøge blog’en. Det er svært at se andet formål med det, end at få sig bedre placeret i konkurrencen. Eller synes du bare virkelig meget, at folk skal have chancen for at vinde en lampe?

    Det ligner et dobbelt selvmål.

  2. Nic

    Ovenstående kommentar knytter sig til en tidligere udgave af Jakobs indlæg. Da indlægget i mellemtiden er blevet rettet, giver den derfor ikke mening, med mindre man har læst den oprindelige udgave.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: