Ugens tilbud: Skriv dit eget pensum

Ifølge den nye eksamensordning må de studerende på landets universiteter ikke længere eksamineres igennem gruppeeksamen, men skal eksamineres individuelt. På Aalborg Universitet – og dermed på A&D – udgør projektbaseret gruppearbejde imidlertid stadig kernen i den pædagogiske model. De studerende laver med andre ord deres studieprojekter gruppevis, men bliver eksamineret enkeltvis.

For at det skal give mening at tale om individuel eksamination, kan man ikke inddrage den fælles projektrapport direkte som grundlag for karaktergivningen. Selvom eksaminationen tager udgangspunkt i rapporten, er det således kun den individuelle præstation i forbindelse med selve eksamen der tæller.

Individuel eksamination bygger på den didaktiske idé, at viden er noget kvantitativt, som man kan proppe ind i individuelle studerendes hoveder, hvorefter man kan hale det ud igen til eksamen, og der igennem måle hvor meget den studerende ved. Den viden der proppes ind og hales ud kaldes pensum.

Gruppeeksamination derimod, bygger på en helt anden didaktisk idé, nemlig at viden først er noget værd, når den kan sættes ind i forhold til at løse et givent problem i samarbejde med andre. Dermed er projektrapporten en central genstand for evalueringen, ligesom diskussionen af det fælles projekt til eksamen er central for at vurdere de enkelte studerendes evne til at situere deres viden.

Når man som på Aalborg Universitet vælger at bevare projektorienteret gruppearbejde som studieform men indfører individuel eksamination, blander man altså to grundlæggende forskellige didaktiske modeller og syn på læring. Dermed opstår der en meget bizar situation.

Da projektorienteret gruppearbejde lægger op til at de studerende selv vurderer, hvilken viden der er relevant for at løse et givent problem, definerer man på Aalborg Universitet ikke noget fast pensum, som de studerende skal igennem. Men da man jo skal have noget at eksaminere i, i forbindelse med individuel eksamination, er dette naturligvis et problem.

Da det ikke giver mening at inddrage den fælles projektrapport direkte som grundlag for en individuel eksamination, og da man altså skal have et eller andet at spørge eksaminanten om selvom der ikke er et pensum, sker der i realiteten det, at man er henvist til at overhøre eksaminanten i det, som vedkommende selv har været med til at skrive i projektrapporten.

Dermed er Aalborg Universitet formentlig den eneste højere uddannelsesinstitution i verden, hvor man tillader de studerende at skrive deres eget pensum. Det må man da kalde et godt tilbud! Men man må naturligvis også spørge, hvordan Aalborg Universitet på længere sigt vil fastholde sin faglige integritetet på det grundlag.

5 comments

  1. Hans Kiib

    Hvordan evalueres integreret design og teamvork med individuelle eksaminer?

    Kære redaktør

    Jeg er meget enig i dine betragtninger over det gigantiske clach mellem to vidt forskellige pædagogiske systemer og den nye eksamensforms ubrugelighed i forhold til vores didaktiske model.

    Jeg vil gerne føje en dimention til, som specifikt vedrører studiernme på A&D. Her er vi meget opsatte på, at vores kandidater skal kunne formgive og designe, men på en særlig avaceret måde, der udmønter sig i meget komplekse og gennemarbejdede produkter. Disse produkter ville ikke kunne gennemføres uden et samspil mellem flere forskellige personer og differentierede kompetencer: De kræver en kompleks integration af både kreative, videnskabelige og tekniske kompetencer.

    Mit særlige problem består i, at den nye eksamensform ikke tilgodeser denne særlige dimention i vores studie: At vi har at gøre med en særlig frembringelse i forbindelse med læring, hvor både undersøgelse, conceptdesign, produktmodning og visualisering udmøntes i et helstøbt produkt, hvor det ikke kan lade sig gøre at skille tingene ad i enkeltkomponenter. Det er derfor vi taler om integreret design. Det ville heller ikke kunne lade sig gøre at nå så langt, dersom der ikke var tale om teamvwork! men hvordan evaluerer vi denne særlige kompetence i den nye eksamensform?

    Jeg spørger bare.

    Sammenlign med det at lave en film. Man kunne jo ikke forestille, at man gik til eksamen kun i filmens lydspor, da denne ikke har mening uden resten af filmen. Lydsporet er kommet i stand i et integreret samspil mellem mange forskellige kompetencer og ideer. Produktet er et helstøbt værk eller produkt, Indsatsen og læringsforløbet i det at lave en film kan kun måles gennem en samlet vurdering af filmen i alle dens komponenter og gennem en dialog med de udførende i selve evalueringssituationen.

    Det er det samme med design. Design er sammensat af mange forskellige komponenter – funktion, æstetik og teknik, men også teamarbejde, integrerede arbejdsmetoder, behærskelse af arbejdsredskaberne. Og vi ved, at der er tale om en meget kompliceret tilblivelsesproces, der kræver stort engagement og organisationstalent.

    Jeg spørger derfor igen:
    Hvordan evaluerer vi et designs kvaliteter gennem den nye eksamensform ?
    Kan det overhovedet lade sig gøre meningsfyldt?

    Hans Kiib

  2. Christian Tollestrup

    Citat Hans Kiib: “Jeg spørger derfor igen:
    Hvordan evaluerer vi et designs kvaliteter gennem den nye eksamensform ?
    Kan det overhovedet lade sig gøre meningsfyldt?”

    En strøtanke og kommentar til Hans’ udmærkede indlæg om evaluering af formgivning og design:

    Hvis vi nu tager det helt bogstaveligt at projektrapporten og projektet ikke direkte evalueres, altså ikke direkte indgår i bedømmelsesgrundlaget for den enkelte studerendes vidensniveau, men kun som udgangspunkt for en diskussion der skal afklare dette.

    Ja, så har jeg egentligt svært ved at se hvorledes man overhovedet kan gennemføre en designrelateret uddannelse (eller andre skabende uddannelser, såsom film nævnt før) idet vi ikke blot vil måle et vidensniveau, men også forholder os til kompetencer og evner påkrævet for at gennemføre designprocessen og frembringe et integreret design.
    Hvorledes skulle man kunne demonstrere disse evner ved en mundtlig individuel eksamen? Umuligt.

    Naturligvis bør projektet indgå som en integreret del af vurderingsgrundlaget, ellers bør vi fjerne alle sætninger som “kunne gennemføre integration af…”, “kunne designe…”, “formidle grafisk…”, osv. fra studieordningens læringsmål, hvis de ikke er direkte målbare som udtalelser fra den studerende under den 45 minutter lange inkvisation.

    Så en meningsfuld eksamen vil vist kræve et par store omvæltninger.

    Kunne man eksempelvis tænke sig en fælles karakter for det gennemførte projekt? – altså en vurdering af gruppens evne til at styre processen, beherske praktiske metoder og frembringe integreret design.

    Derudover kunne den individuelle eksamen bruges til at vurdere den enkelte studerendes forståelse af projektet og evner til at evaluere, vurdere og reflektere over projektet og processen, samt yderligere perspektivere udfra det gennemførte projekt. Dette ville så give en individuel karakter for den studerende.

    Siden ministerierne nu er så fokuseret på uddannelserne kvantitativt målbare aspekter, kunne man vel argumentere med at de studerende således fik dobbelt så mange karakterer om før (!?)

    SUK

    Christian

  3. Lars Botin

    Kære alle

    Jeg er ganske enig i den undren og frustration som de forrige indlæg indeholder. Jeg er selv uddannet og oplært efter den gamle didaktiske model, som Bertel Haarder og co. har genoplivet. I mit møde med Aalborg-modellen blev jeg positivt overrasket, og oplevede hvorledes basis-projekter havde kvaliteter, der langt overgik tilsvarende besvarelser på de traditionelle uddannelser. Jeg har ligeledes oplevet en progression i gruppebaserede besvarelser i det videre uddannelsesforløb.
    Hvad sker der, hvis den nye eksamensform får lov til at bestå? For det første mener jeg, at Aalborg-modellen langsomt vil forsvinde, fordi det gruppebaserede projektarbejde ikke kan evalueres jvf. den nye eksamensform. Eksamensformen betyder ligeledes at vejlederens funktion og rolle bliver overflødig, fordi hans/hendes arbejde ikke kan evalueres. Han/hun har endvidere ikke en tilstrækkelig indsigt i de PE kurser, der er blevet udbudt, til at stille kvalificerede spørgsmål. Det betyder så, at det må være PE kursusansvarlige der afholder eksamination, og hvor stiller det censor? Ja, jeg spørger bare..
    Perspektivet er at projektrapporten forsvinder og den studerende blot skal forholde sig til de udgivne PE kurser (som så reelt bliver til SE kurser), og så genkender jeg lige pludselig min egen uddannelse!! Og det synes jeg er et skrækscenarie.

    Lars Botin

    ps. Der er et stort pradoks i den standende diskussion. Aalborg Universitet er lige blevet tildelt den verdensomfattende ledelse for udvikling af PBL (Problem Based Learning) af UNICEF, og samtidig agerer instittutionen forholdsvis passivt overfor de “nye” tiltag fra et nationalt niveau, der reelt fjerner essensen fra Aalborg-modellens kvaliteter ift. PBL, nemlig gruppearbejdet.

  4. Julie Buschardt

    Dette er ikke et direkte led i debaten, men mere en kommentar til den.

    Jeg bor i øjeblikket i Wien, hvor jeg arbejder deltids og studere kvarttids – og selvom det selvfølgelig er nogle helt andre typer problemer de må tage stilling til på det tekniske universitet hernede, er de alligevel ikke så langt fra vores egne.

    Jeg må indrømme at jeg ikke ved om det er en universitetsreform der er kommet, eller om det bare er den ny regering, der synes at der skal skæres ned på udgifterne til uddannelserne (der var valg i efteråret). Ligegyldigt hvad der ligger til grund, bliver det hele også her vendt, mere eller mindre, på hovedet.
    Universitetet her bygger på den model som Lars Botin skriver om med rædsel, og som jeg af erfaring (dog kun et halvt år🙂 ) godt kan tilslutte mig – selvom alle systemer naturligvis har sine fordele og ulemper (her, mindre stress).

    For at komme til den egentlige historie, skal det først siges at de her på TU Wien, har pligtfag og valgfag, hvoraf valgfagene er det der giver uddannelsen det kvalitative indhold (da mange af deres pligtfag er rent paragrafrytteri – i det mindste på deres Raumplannung linie, som skulle være at sammenligne med Urban Design). Valgfagene indgår på lige fod med pligtfagene (siges det), og fordelingen gennem uddannelsen ca. 50/50: Den eneste forskel er at man frit kan vælge valgfag fra alle fakulteterene, og derved specialisere; mens pligtfagene skal følges på den linie man har valgt, sammen med den årgang man hører til.
    Dette semester tager jeg bl.a. et fag kaldet Teori i Film II, udbudt af instituttet for Arkitektur Videnskab. Dette fag er et valgfag.
    Jeg tog det samme fag sidste semester (- I) og vi var ca. 20 på holdet – i et rum der kan rumme ca. 30 – så det var temmelig perfekt. I dette semester startede vi ud med at være ca 25 – hvilket også var fint – der var stadig plads til at sidde ned!
    Til den første forelæsning fortalte vores underviser at universitetet havde lavet hans kontrakt om i løbet af semester ferien (her har de fri hele februar), fordi det er et valgfag. Det vil sige at fra nu af bliver han aflønnet efter hvor mange der tager hans kursus, hvilket medfølger at der ikke mere er nogen grænse for mange der kan tage det (han vil selvflgelig gerne have en ordentlig løn – og brandmyndighederne er tilsyneladende ligeglade). Han gjorde derfter en masse reklame for det. hvilket medførte at der til næste forelæsning sad 60 (!) derinde.
    Det er virkelig et interesant kursus – men en del af kviliteten forsvinder, når man ikke kan se, det der bliver fortalt om (så har man bogstavelig talt kun lydsporet).
    De første par forelæsninger, virkede han en smule stresset, og blev ved md at gentage at vi skulle huske at komme, skrive at vi havde været der, og tage eksamen (!) til juni – der er mange her der bare kommer for at følge undervisningen fordi det er interessant, men som har brugt alle deres point, og derfor ikke går til eksamen. Men hvis vi (som studerende) ikke tager eksamen får han ikke nogen løn – hvilket naturligvis ikke nogen super situation at stå i!
    Men for at gøre det endnu mere absurd, behøver han ikke at bekymre sig mere om det, for i sidste uge fortate han os at han havde fået at vide fra administrativ side, at de helst ser at der slet ikke bliver afholdt en eksamen, og hvis han insisterer, alligevel at give alle top-karrakterer. Vores undervisers kommentar til det var at karraktergennmsnittet på TU Wien er for lavt , så de gør hvad de kan af krumspring for at få det hevet op – men det er ikke fakta – kun sladder🙂

    Uanset hvad man måtte mene om det østrigste uddannelsessystem, er der helt sikkert noget galt, når halvdelen af de fag man tager, ikke bliver evalueret, reflekteret over og i sidste ende bedømt (alle får jo topkarrakter, ligegyldigt hvor dårlig undervisningen har været eller hvor lidt man har forstået af den)…

  5. Henrik Gammelgaard

    Hej, jeg vil bare tilføjer en kort kommentar:
    Regeringen kom idag med deres Arkitekturpolitik: “Arkitekturnationen Danmark”. Dette ser jeg som en oplagt mulighed for at belyse vores “Arkitekt” udannelse der bliver klemt imellem alle de nye store visioner om at fx:

    “Den danske arkitektuddannelse skal være blandt verdens bedste”

    og Undervisningsministerens ideer om gruppe arbejde, indlæring og bedømmelse… og vi mangler noget lys for vi er en lille udannelse der er gemt i en ingeniør verden hvor de andre kan vurdere individuelt uden fælles diskussion…

    men bare en hurtig tanke fra mig. (tilbage til projektet der ikke må bedømmes… )
    -Henrik

    læs udspillet på:
    http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Kulturomraader/Arkitektur/DK_arkpol_publ.pdf

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: