A&D på Basis

På baggrund af henvendelser vedr. sammenhængen imellem basis og overbygningen, har studenterrepræsentanterne i A-studienævnet udformet et udspil som vi håber kan danne grundlag for en debat. Vi har modtaget nogle konstruktive forslag og kommentare på vores udspil og dem vil vi gerne dele med jer i denne “post”. Vi håber meget at i vil bidrage til diskussionen ved at kommentere på vores indlæg.

Udspil til A-Studienævnet:

Problematik:

I forbindelse med trimningsprocessen finder vi det relevant at belyse nogle af de problematikker der er i forbindelse med A&D basisåret. Flere studerende har henvendt sig med forslag til ændringer på basisåret, da der på nuværende tidspunkt ikke er en fornuftig sammenhæng med overbygningen. På baggrund af dette og studenterrepræsentanternes egne oplevelser bør denne del af udannelsen optimeres. Dette udspil er baseret på henvendelser og diskussion med vores medstuderende.

”En uddannelse som vores, med den kreative vinkel der nu engang er så essentiel, taber væsentligt ved at blive presset ind i en studieordning der i hovedtræk er skabt til uddannelser med langt mere konkrete problemer og svar. Dette betyder som jeg ser det, at vi ved starten på overbygningen har haft relativt lidt faglig viden indenfor flere centrale områder. I hvert fald set i relation til at vi faktisk har tilbagelagt 1/5 af vores uddanelse!”

”Kort sagt, så kan man nå meget på et semester! – og rigtigt meget på et helt basisår! især ift. hvor lidt jeg synes vi fik med ud over rapporttekniske færdigheder, nogle tektoniske guldkorn og hvad vi selv kunne opsnuse..)”

Ligeledes har undervisningsstaben givet udtryk for manglende kompetencer, Gitte Marling afholdte i 2006 miniprojekt på 3 semester og havde i sin evaluering følgende kommentarer:

”Der er stor forskel på de studerendes måde at arbejde på, og på de færdigheder de har haft med sig fra basisåret. En gruppe studerende var meget dårligt rustede til miniprojektet, fordi de ikke kunne de helt elementære og basale værktøjer til at formidle deres ideer med. De anede f.eks. ikke, hvordan man tegnede en helt normal plantegningen, og de vidste ikke hvad et snit var. En rigtig stor gruppe kunne ikke fabrikere en digital målfast tegning. Jeg har fornemmelse af, at de ca. 20% af de studerende, som kunne bruge Auto Cad, kunne gå lige til opgave, hvorfor de har haft tid til at bearbejde flere relevante problemstillinger. Andre studerende har kunnet klare sig med håndtegninger, model og lidt illustrator, men også håndtegninger skal være i orden. Og her kniber det altså også for de fleste.

På baggrund af de studerendes tilbagemeldinger, bør der gøres noget ved de studerendes tegnekompetencer, og anvendelse af Auto Cad mv.”

Gitte Marling, Evaluering, Byrumsdesign 06

Projektperioderne kort

P0

Denne del fungerer godt i sin nuværende form.

P1

Det virker på mange meget overvældende at bliver kastet ud i det første hovedprojekt, dette er en kompleks problematik, da det er nødvendigt at opleve de problemstillinger der er med projektarbejde. Dog efterlyses der større kvalitet i forelæsningerne for at opnå forståelse for hvordan et A&Dprojekt er struktureret. Mange skal vende sig til at man på et universitet har ansvar for egen læring, men dette gøres bedst ved at hjælpe de studerende med at finde materiale de kan gå i gang med ved at anbefale specifik litteratur og reference projekter. De studerende skal ikke holdes i hånden, men man skal gøre det nemmere selv at studere. Det er for nemt bare at sige ”man har ansvar for egen læring”

P2

Flere studerende foreslår at man bruger en stor del af dette semester på at den enkelte tilegner sig færdigheder inden for programpakker og håndværksmæssige færdigheder som tegning, modelbygning. I stedet for som nu at undervisningen hovedsageligt er tema baseret, fx Mad. Derudover savnes der flere workshops hvor man bygger modeller og diskutere disse for at få en forståelse af terminologien.

Undervisningen

Matematik:

Det er svært at se hvad matematikken kan bruges til når undervisningen er baseret på bevisførelse og opgaveregning, hvilket er synd da meget af det kan bruges til løsning af konkrete problemer med relation til den kommende undervisning i fx statik og styrkelære..

”Matematiktimerne kunne evt handle mere om konkret matematik indenfor arkitekturen – ligesom Firetower opgaven vi havde til eksamen og desuden skærpe kravene (hver elev skal kunne redegøre en opgave i mere end 3 minutter inden de skal sætte sig) – det er for let at lære udenad i opgaverne; dvs. at man kan gå til eksamen og have øvet det så meget at man kan det udenad – uden egentlig at forstå de principper man står og snakker om.”

Værktøjskurser:

Undervisning indenfor ”håndværksfag” som tegnekundskaber, modelbygning, adobepakken er for få og for sporadiske.

”Nu er jeg selv så heldig at have opnået kendskab til det på htx, men mange havde ikke efter et år på Arkitektur og Design ret god ide om begreberne Plan, Snit, opstalt, detalje osv. Det virker forkert i min optik.”

Workshops:

Form og struktur workshops er et godt redskab til at diskutere begreber og samtidig opbygge en bedre forståelse for former samt modelbygning. Sammen med inspirationsforelæsninger giver disse et godt indblik i terminologien.

”Som jeg ser det kunne megen af denne tid være brugt bedre på mere formrelaterede kurser. Eksempelvis mener jeg at en workshop som vi netop har haft med Nicolai og Mandal ville have været guld værd på basis!”

SLP

Flere tilkendegiver at SLP undervisningen kan optimeres, blandt andet foreslås det at der udformes et opslagsværk med eksempler på hvordan man på ældre semestre tilrettelægger sin tid og metoder til diskussions styring, i stedet for man skal opfinde den dybe tallerken igen.

Tektonik:

Betegnes af alle som et godt og konkret kursus, hvor der er sammenhæng med overbygningen.

Tema Kurser

P2 projektforløbet suppleres med mange temakurser, disse finder de studerende svære at bruge på overbygningen, da de er meget specifikke i forhold til det valgte P2 emne. Det ville derfor foretrækkes at ressourcerne blev brugt på fagligheder der kan bruges igennem hele udannelsen og ikke kun på dette semester.

Forslag:

P0 og 1. semester skal som helhed være en introduktion til PBL og gruppearbejde generelt. Dette skal naturligvis være med temaer, der har tydelig reference til Arkitektur og Design. 2. semester skal dernæst fokusere på at formidle de nødvendige værktøjer, der kræves på overbygningen. Det strækker sig fra konkrete PC programmer til fagspecifikke metoder, eksempelvis en række tegnekurser, form workshops, Adobe kurser og grundlæggende statik og styrkelære. Disse færdigheder skal mestres af samtlige studerende, hvorfor et individuelt afleveringskrav kunne ønskes for at bestå de pågældende kurser. Det ses for ofte, at det er de studerende, der i forvejen mestrer enkelte værktøjer, der er de eneste, der udfører opgaven. Ved at indlægge en obligatorisk aflevering, er det nødvendigt for den enkelte studerende at sætte sig ind i stoffet, afprøve det i praksis og på denne måde få sikret en god indlæring. Matematikundervisningen bør tilpasses de fagligheder hvor matematikken skal anvendes senere, derfor bør de relevante undervisere fra overbygningen kunne påvirke forløbet.

Herved har man samlet en række færdigheder i rygsækken og er klar til at stifte nærmere bekendtskab med de gældende specialer, der introduceres yderligere på de følgende semestre.

For at kunne tilpasse Basisåret med de grundlæggende værktøjer, ser vi det nødvendigt, at A-studienævnet kan påvirke struktureringen af 1. og 2. semester i en sådan udstrækning, at der skabes en glidende overgang imellem semestrene, og der samtidig skabes mindst muligt overlap eller spring imellem de enkelte fag/kurser.

På denne måde kan Basisårets grundtanke med muligheden for retningsskift stadig bibeholdes, såfremt de ”tilkomne” studerende studerer ekstra på egen hånd, så de ligeledes mestrer de fagspecifikke værktøjer, der indøves på Basisåret. Hvis et skift er muligt uden, at den studerende på egen hånd må tillære sig disse værktøjer, synes det for os ulogisk at beholde 2. semester på Basis. En studerende, der begynder på 3. semester uden den samme ”rygsæk” som de, der har gennemført Basisåret indenfor studieretningen, må i en vis udstrækning formodes at stå ringere i et fagligt udgangspunkt. Det bør derfor være obligatorisk at tillære sig de gældende færdigheder på egen hånd for at kunne optages på de respektive overbygninger.

I forhold til projektvejledning kan det ligeledes kombineres med vejledning fra de respektive overbygninger, såfremt der er timer/kapacitet til dette. Dette kan yderligere mindske risikoen for ”huller” imellem semestrene, når de pågældende vejledere har et mere dybdegående kendskab til indholdet på Basis. For bivejledningens vedkommende er det vigtigt, at denne vejleder kan supplere hovedvejlederen og de faglige aspekter.

Vi håber dette forslag kan danne grundlag for en videre diskussion og opfordrer til at studielederen går videre med sagen i forbindelse med den kommende trimningsproces, da det ikke giver mening at tilpasse overbygningen uden at tænke grundforløbet ind i helheden.

Vi har over mail modtaget følgende svar:

Kommentar 1:

Ja det ligger ligesom i ordet Basis at man skal tilegne sig en basisviden indenfor den uddannelse som man skal til at i gang med. Derfor vil jeg gerne give min opbakning i forhold til at man lærer de helt basale redskaber til at bearbejde en opgave, det både tegningsmæssige færdigheder men ligeledes en forståelse af hvad det er der gør denne uddannelse speciel, nemlig kombinationen af design og teknik.

Jeg ser Basisåret som en balance mellem læring af basale redskaber til formidling og forståelse inden for den faglighed man træder ind i.

Det er ligesom to ting der går hånd i hånd, hvis man ikke forstår hvad en opgave går ud på kan det være lige meget med formidling, mens at hvis man ikke kan formidle sit budskab kan man ikke vise at man har forstået den.

Det er så på det rent faglige niveau, på det mere sociale niveau mener jeg godt at man kan gøre noget for at få en forbindelse mellem basisstuderende og os studerende på overbygningen. Jeg ved ikke hvor vidt de bliver inviteret eller opfordret til at deltage i sociale arrangementer på overbygningen, men man kan konkludere at vi ikke rigtig ser så meget til dem her inde i centrum(det der med social og faglig interaktion på tværs af semestre er nu noget som vi generelt godt kunne bruge noget mere af på A&D)

Ja det var så lige en lille kommentar og opbakning til at få en bedre sammenhæng mellem basis og overbygningen håber I kan bruge det til noget.

– Mie volbrecht

Kommentar 2:

Jeg er nu studerende på 8. semester, så basisåret ligger lidt langt væk i hukommelsen. Alligevel kan jeg kun være enig i, at vi må løsrive os fra resten af ingeniørlinierne, fordi der er nogle færdigheder, vi skal have på plads det første år, for at kunne starte godt på det videre forløb i vores uddannelse. Jeg husker at vi snusede en smule til perspektivtegning og opstalter i Illustrator på mit basisår, men det var ikke meget, og ikke NOK!
Lige nu er jeg i praktik, og har fundet ud af hvor vigtigt det er at kunne tegne et snit, og bruge AutoCad og lignende, så jeg synes klart, der er brug for mere undervisning i disse grundredskaber. Jeg er dog ikke sikker på at netop AutoCad hører til på basis. Når man ikke har gået på teknisk skole, er det en stor opgave, oven i alt det andet nye.
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med “reformationen” og deler jeres håb om en bedre uddannelse

Mvh
Anne Sofie Hartelius

8. semester Urban Design

Kommentar 3:

Jeg synes det er en meget interessant problemstilling, der her er taget fat på. Derfor vil jeg gerne bidrage med mine kommentarer.

Historisk set er det de studerende (FagTek, studentersamfundet), som har presset på for at bibeholde et basisår. Så det argument vil nok komme fra G-studienævnet (Basis).

Mig bekendt er den nuværende struktur på basis sådan at studieskift kan foregå:

  • problemfrit efter P0
  • uden væsentlige problemer efter P1
  • kun ved at læse fagspecifikke fag op efter P2.

Med andre ord: der er fra G-SN åbnet op for de forskellige overbygnings studienævn (Fx. arkitektur og design) præger P2 i stor stil. Jeg vil foreslå at der fokuseres på nødvendigheden af yderligere faglig prægning af P2. G-SN har startet en proces, som jeg mener A&D er bedst tjent med at forcere.

Ideen med P1 som pbl, slp semester samt P2 som A&D værktøjssemester er jeg helt enig I.

Det kan diskuteres om det er godt at fokusere på at forstå en bestemt projektstruktur, frem for at turde studere og arbejde selvstændigt. Jeg kan godt huske den usikkerhed, som præger de første semestre. Men jeg er bange for at det vil give en uhensigtsmæssig ensretning af uddannelsen hvis der lægges for meget vægt på en bestemt projektstruktur. At studere, handler efter min mening om at vælge et emne og så dykke ned i det – selvstændigt! Det er min personlige oplevelse at hvis bare man som individ eller gruppe tør melde ud, hvad det specifikt er man ønsker at dykke ned i, så vil de fleste vejledere vejlede i hvordan det kan passes ind i semestertemaet. Altså bliver vejledningen bedre hvis gruppen/individet siger hvad det er der interesserer dem – og ikke venter på at få fortalt hvad de forventes at gøre. For resten så skal vi som studerende passe på at vejledere ikke bruges som dommere i gruppediskussioner.

Men der hvor min holdning bliver mest markant, er med hensyn til digitale værktøjer.

Jeg mener det er decideret forkert at fokusere på at lære nogle ret specifikke programmer. Udviklingen inden for software går så stærkt, at det er en kvalitet i sig selv at kunne omstille sig til et nyt program.

Derimod mener jeg at der skal fokuseres på faglig formidling. Det kunne struktureres som følger:

1. Hvordan kommunikere professionelle i forskellige situationer?

i. Designproces: hovedgreb, rumlige skitser og mock-up modeller

ii. Konceptpræsentation: diagrammer, principielle plan, snit, opstalt, mood boards, essays o.s.v.

iii. Produkt præsentation: Teknisk formidling og salgsmateriale

2. Hvilke forskellige værktøjer bruges for at producere ovenstående.

iv. Vis hele værktøjskassen fra analog til digital

v. Diskuter styrker/svagheder ved forskellige værktøjer

vi. Crash kursus i tilgang til ny software

1. trin 1: tutorial 1, trin 2: F1. (Jeg har endnu ikke mødt software hvor de to trin ikke har kunne give mindst lige så meget som en halv dags forelæsning.)

3. Diskussion af styrker og svagheder ved de forskellige præsentationer

4. Hands on (Her er der nok brug for en hel projektperiode for at kunne prøve et par forskellige teknikker af?)

5. Evaluering/Sammenligning

Min morale er, at det er vigtigere at forstå sammenhængen mellem plan, snit, opstalt og rumlig afbildning end at mestre et specifikt program. Og ofte opnås det bedste resultat ved at bruge en serie af programmer.

Jeg har hørt om mere end et tilfælde hvor, studerende på eget initiativ har afholdt et crash-kursus i et relevant stykke software. Så mon ikke de sparsomme ressourcer til forelæsninger kunne bruges bedre end på gennemgang af tutorials?

I kan evt. prøve at snakke med Michael Mullins, han har mig bekendt arbejdet på at omstrukturere vores software-undervisning, så det bliver illustrationen/processen og ikke programmet der er det vigtigste.

Overordnet set er det et rigtigt godt initiativ, og pointerne i udkastet er gode.

-Morten Bilde, 10. Semester

Med håb om en god debat

– Studenterrepræsentanter A-studienævnet

4 comments

  1. Pernille Have

    Da jeg synes at det er en rigtig vigtig debat der her er gang i, vil jeg da også droppe et par ord om min holdning til, hvad der også burde forventes af de studerende på Basis.

    Jeg er en af de der har shoppet rundt mellem de forskellige ingeniørretninger på Basis og har nydt godt af det. Jeg er virkelig glad for at muligheden for at skifte til en anden ingeniørretning var mulig, men fordi muligheden er der skal det ikke være nemt at skifte. Det hører med når man ikke kan vælge rigtig første gang at man selv må yde noget mere for at følge op på de dele af den nye retning som man ikke har været en del af. Derfor mener jeg også at specielt 2. semester skal gøres mere fag-specifik med inddragelse af de emner som Morten Bilde også har været inde på. Det er forståelse for processen og sammenhængen der er vigtig. Yderligere skal man ikke undervurdere det at kunne styre et projekt og hele tiden have overblik, som er den vigtigste del af læringen på Basis.

    MEN – og det er et stort men, generelt på A&D Basis skal der være mere fokus på at der er ansvar for egen læring. Dette gælder ikke kun indenfor digitale medier men også projekterne. Mht medierne så er vi nødt til selv at få alle de digitale medier lært og få fundet ud af hvilke programmer og tegneredskaber vi har det godt med.
    Vi manglede på vores basisår, at der var en information om hvilke programmer der generelt bliver brugt på uddannelsen og hvilke programmer der anvendes på hvilke specialer og hvordan man kan arbejde med den samme fil i flere programmer osv. En så simpel information kan hjælpe meget.

    Godt initiativ fra jeres side.

    -Pernille Have, 6. Semester

  2. Morten Grau Jensen

    Nu er jeg måske meget blåøjet….,
    men: jeg undrer mig over, at der ikke er større kommunkation mellem underviserne på basis og de undervisere som “overtager” når vi studerende rykker ind på 3./4. semester?

    Selvom basis hører under G-studienævnet, så tilhører størstedelen af underviserne jo stadig A&D, og det burde da være i alles interesse at vi som studerende får så glidende en overgang fra semester til semester…?
    Flere af de ting som påpeges i de forrige indlæg burde det da ikke være nødvendigt at få frem på Nics Blog. Det burde da kunne klares internt mellem underviserne, når det kanstateres, at der er et misforhold mellem hvad der forventer af færdigheder på overbygningen, og det niveau som de studerende rent faktisk har opnået efter basis…??

    Jeg undres, da jeg kan forstå, at et par af 3./4. sem.’s undervisere har konstateret, (nu kommer den igen) at vi ikke kan de mest basale arkitektfaglige færdigheder som fx. plan, snit, opstalt, anvendelige målestoksforhold og deslige.
    Det kan da ikke passe at en årgang kan gå over ét år på A&D uden at have tillært sig disse ting..
    Jeg giver Pernille Have ret i at vi har ansvar for egen læring, men vi skal trods alt også føres ind i faget. Og her synes jeg at vejledere/undervisere har et stort ansvar: som ØJENÅBNERE for de studerende, når de kan se at der er noget som “mangler”.

    Jeg mener at basis er ideelt til som et PRÆSENTATIONSÅR:
    Som det også er nævnt tidligere, så tror jeg at mange af vores kurser (også på A&D generelt) godt må virke mere som øjenåbnere/inspirationskurser. Kortere forelæsning hvor man bliver præsenteret for hvilke muligheder der er? Hvordan har andre gjort? Hvad skal jeg være opmærksom på? Hvor kan jeg lære mere?

    Især på basis mener jeg at vi fik alt for mange kurser (fx RMK) som hører hjemme på de øverste semestre – hvis de overhovedet er nødvendige. Forelæsninger som sætter faget i perspektiv og kigger ud over det daglige arbejde:
    – Lysbilledeshows fra rejser rundt i verden
    – Hvad kan mad og arkitektur?
    – osv. osv. osv…

    Nogle få doser af disse ville være fint , men jeg synes at de tog overhånd det virkede ofte som unødvendigt “fyld”. Set i forhold til hvad vi mangler af færdiggheder, så synes jeg at meget af den tid kunne være brugt mere fornuftigt!!
    For eksempel på indlæring af grundlæggende færdigheder og formforståelse.

    Basis som Præsentationsår (forslag):
    Præsentation/indblik i:
    – Hvad kendetegner hver af de fire (/tre?) specialer. Vi har først rigtigt fået kendskab til specialernes tilbud efter vi er kommet op på overbygningen og det synes jeg er ærgerligt.
    – Hvad kan vi forvente at have lært ved udannelsens afslutning.
    – Hvad kan man beskæftige sig med efterfølgende (inddrage uddannede AD’ere)

    Hvilke muligheder er der når det gælder:
    – Grundlæggende basale tegneregler/-principper
    – CADprogrammernes muligheder: InDesign, illustrator, AutoCAD, SketchUp, 3Ds m.m.
    – Idégenerering/alternativ tænkning.
    – modelbygninghvor man giver indblik i hvad denne verden har af muligheder
    – Grafisk formidling

    og ikke mindst: Bruge referencelitteratur mere konsekvent – både når det gælder IT og håndværkskurser som tegning og modelbygning. Så kan vi som studerende sætte os mere ind i tingene hvis vi finder det relevant.

    – Matematikken godt kunne blive mere PBL-orienteret og bedre integreret med andre A&Dkurser.
    – Formforståelseskurser/workshops (som på 4. semester)
    – Derudover selvfølgelig almindelige basis-kompetencer som SLP, PBL osv.

    Til slut vil jeg håbe på at flere nuværende basister også vil komme med deres indspark til debatten. Det er måske allerede sket nogle ændringer???

    Held og lykke til jer med trimningen…
    – Morten Grau Jensen, 4. semester

  3. Helene

    I nat færdiggjorde min gruppe og jeg vores p2 projekt, og jeg synes at det er tid til at tage op til overvejelse hvad jeg overhovedet har fået ud af basisåret!

    Jeg har vist siden 9.klasse, at jeg ville læse arkitektur og design, og jeg glædede mig til 1. september 2006 som et lille barn glæder sig til juleaften..! Der var store forventninger….. det ikke alle er blevet opfyldt!

    Der er tidligere nævnt i debatten, at matematikken ikke er helt god.. og det kan jeg kun give ret i. Jeg hænger ved, men jeg har absolut ingen anelse om, hvordan jeg skal omsætte det matematik jeg har lært, til noget der kan bruges indenfor arkitektur. Det eneste brugbare, har været at vores eksamensopgaver i mat1A havde noget med en bygning at gøre. Det kunne være rart med nogle mere relevante eksempler i undervisningen, på hvordan matematikken bruges i “vores verden”

    Igennem basis har vi hørt en del fra underviserne om, hvor meget der skal spares og det kan mærkes..!! vi er ca. 100 mennesker på årgangen, og når Mogens Fiil underviste 3D var det på hold med 50 studerende af gangen, og når der så skulle laves opgaver, så var chancen for at få hjælp meget lille, fordi der kun var en underviser til at hjælpe 50 mennesker.! Det er unfair vilkår ikke bare for os studerende, men også for underviseren (især hvis det passer at de selv skal punge ud for at få hjælpere på)
    Så er det jo forståeligt nok, at der er nogen der ikke kan finde ud af at lave simple ting i eksempelvis 3D…
    Jeg lærte plan, snit og opstalt på HTX (heldigvis) fordi det er begrænset undervisning vi har fået i så vigtig en ting.. måske skulle vi have undervisning i tegneteknikker, så vi kan udvikle “vores egen streg” i stedet for at få undervisning i at lære at tegne Aldo Rossi’s streg??? Ikke at det ikke var et godt kursus, men hvis jeg skulle vælge mellem tegnekursus og undervisning i at tegne ligesom Aldo Rossi, så vælger jeg altså tegnekursus.

    Der er ingen tvivl om, at det er “ansvar for egen læring” men læring kræver at man får nogle værktøjer, og det er ikke altid lige let selv at vurdere, hvilke værktøjer der er de korrekte at bruge. Jeg havde en forventning om at basis ville give nogle værktøjer jeg kunne bruge til mit videre forløb, og selvom jeg da har fået nogle få værktøjer, så tror jeg stadig, at nogle af vejlederne på de kommende semestre, ligesom jeg, vil synes at vi ikke har fået værktøjer nok.

    Men basisåret skal ikke kun have negativ omtale fra mig…!! Basisåret har også været positivt, idet man igennem året har fået indsigt i hvem man kan arbejde sammen med, og hvem man bare aldrig skal være i gruppe med mere, og på den måde tror jeg, at der bliver dannet nogle gode grupper på de kommende semestre.!
    Jeg har lært at drikke øl igen, takket være Basisbaren

    Og så havde vi jo en pragtfuld studietur til Italien, der virkelig betød meget for sammenholdet på årgangen.

    Alt i alt, har jeg ikke fået så meget ud af basis som jeg forventede, og jeg håber, at denne debat vil give et spark til at basisåret bliver struktureret sådan at de kommende basister ikke sidder tilbage med en følelse af at have lært noget, men så alligevel ikke, ligesom jeg gør nu.

    Jeg glæder mig til ferie, men jeg glæder mig og til at starte på 3. semester i håb om at det bliver for fedt.!

  4. Karina Lindved

    Jeg går på 4.semester og er som de fleste andre på min årgang lettere frustreret over basisåret.
    Det skal siges at første semester kørte rigtig godt. Man skal passe på ikke at fylde for meget på for tidligt. Og når man som mig kommer fra gymnasiet var gruppe- og projektarbejde en meget ny disciplin, og på første semester lærte jeg virkelig, hvad det vil sige at lave et projekt som gruppe.

    Men 2.semester var for tyndt. Det er en skam, at gå fra en forelæsning og virkelig føle at det var fuldstændigt irrelevant, og så samtidig høre på undervisere der klager over for få resurser. Som det vist er nævnt tidligere så mener jeg også, at man burde kunne bruge midlerne på basis til indlæring af de mere grundlæggende færdigheder.
    Det er svært at forstå at vi ikke får samme byggeklodser på de første semestre, som de studerende får på de fleste lignende uddannelser både her og i udlandet. Ansvar for egen læring er en ting, men hvis man har en anelse om, hvor man skal lede efter den læring, er det svært. Jeg støtter helt op omkring de forslag der har været omkring redskabskurser som en præsentation af hele pakken og forslag til hvor man kan finde mere viden.

    Til sidst vil jeg bare sige at jeg håber denne debat vil bringe bedre tider til basisåret og større sammenhæng mellem semestrene.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: