Hvad karakteriserer et godt uddannelsesrum?

Interview med Institutleder Michael Mullins om potentialerne i nye fysiske rammer for arkitektur & design-uddannelse.

Interviewer: Sune Henriksen: Afgangsstuderende 10ARK.
Michael Mullins: Institutleder ved Aalborg Universitet, Institut for arkitektur & design.

SH: Hvad karakteriserer et godt uddannelsesrum?

MM: Det er at opleve den fornemmelse af den energi, som specielt de studerende lægger i deres uddannelse. At man kan opleve de produkter, den viden og de tegninger, som der bliver lavet på stedet. At man fornemmer, at der er liv i bygningen. Det her halvoffentlige område er vigtigt, hvor man kan udstille sit arbejde og så andre kan fornemme det arbejde, der foregår. Og det er ikke bare for udefrakommende, men måske især for dem, der arbejder og studerer der.

SH: Med det i baghovedet, hvordan vil du så karakteriserer de fysiske rammer på arkitektur & design i dag?

MM: Altså, det er splintret. Det er opdelt, og der er kontrol på vores lokaler, så netop de ting som udstillingen og det fysiske udtryk for vores arbejde er ikke tilstede.

SH: Og det mener du er hæmmende for de processer, der udføres?

MM: Det synes jeg. Det er det der med gensidig inspiration mellem studerende. At man som førsteårsstuderende kan blive omringet af de ting, som de ældre studerende har lavet gennem deres studietid. Det er denne her ’studio culture’, som nogle gange savnes. Det er ikke fordi, det ikke eksisterer, men det er noget vi kunne gøre meget mere ud af, hvis lokalerne kunne tillade det.

SH: Så vil jeg tillade mig at springe lidt. Det handler om den viden der bliver produceret på en uddannelsesinstitution som arkitektur og design.

MM: Det er en god blanding af akademisk fordybelse samt ’design skills’, men nogle gange kan det godt være at rapporterne er lidt for tykke, og designet et lidt for tyndt. Set i forhold til de traditionelle arkitekturuddannelser kan det både være en styrke og en svaghed, at man satser så meget på den akademiske og teoretiske opbygning.

SH: Mener du at de fysiske rammer har stor indflydelse på den type viden der bliver produceret.

MM: Nej, det tror jeg ikke. Det handler mere om uddannelsensformen.

SH: Universiteter skal markere sig mere og mere for at opretholde deres eksistensberettigelse. Man kan ikke længere lukke sig af fra omverdenen og sidde at forske i et lukket rum. Eksponeringen kan både ske i medier, ved at blive citeret i tidsskrifter og videnskabelige artikler, men det kan også ske ved at universitet i højere grad involvere sig i den enkelte borgers liv ved fx at stille forskellige ting til rådighed eller ved at involvere sig i bykulturen. Jeg vil i den forbindelse høre, om du mener, at arkitektur & design være mere end det er i dag?

MM: Det kan det. Jeg mener egentlig, at der med uddannelsesformen på Aalborg Universitet er en bevidsthed om netop den indblanding i den omkringliggende verden. Mere end der findes mange andre steder. Der er lagt vægt på anvendt forskning, og vi har en bevidst politik, der gør, at man samarbejder med virksomheder og brugere om problemer, som de erfarer i deres miljø. Det er grundlaget for vores forskning.

SH: Jeg er meget enig i, at der er et blik for det. Når jeg spørger om arkitektur & design kan være mere end det er i dag, så er det måske ikke så meget det konkrete samarbejde mellem universitetet og den omrkingliggende verden, jeg spørger til, men måske snarere om man kan tage det længere end det. At man måske endda kunne opfatte arkitektur & design som et kulturelt sted man kunne komme i byen. Arkitektur & design som et byrum?

MM: Man kunne bestemt få noget ud af det. Jeg tror det kommer af sig selv. Jo mere man involvere sig i det omkringliggende samfund, desto mere vil man have det interface. Hvor folk kom ind og hvor folk fra a&d gik ud.

SH: Men i forhold til det fysiske interface har vi i dag problemer med dørkortet og de fragmenterede bygninger. Jeg mener i høj grad at de fysiske rammer har indflydelse på hvor meget arkitektur & design på den måde kan involvere sig, og i dag er der en klar barriere. Hvad mener du om det?

MM: Der er nogle sikkerhedsproblemer, der kommer ind der. Men man kunne godt forestille sig en gradering af rummene, som i boliger, på den måde at man har offentlige rum, halvoffentlige rum og så private rum. Man kunne godt bygge videre på den tanke.

SH: Så vil jeg dreje den over på Østre Havn, som kunne være et attraktivt område for nye fysiske rammer til a&d. Jeg vil dog starte lidt mere generelt. Nede på Østre Havn har en lokal developer købt et stort attraktivt område. Det er Aalborg på første række!

Kan man forestille sig at Aalborg Universitet igen vil være med til at stå for udviklingen, stå for visionen – ligesom da man i 70’erne byggede campus ude på marken. Dengang ville man jo noget – havde ideer, var entreprenører. Kan man forestille sig at Aalborg Universitet igen vil gå i front og skabe visionen for området ved havnefronten og omkring Østre Havn?

MM: Både ja og nej. Grunden ved Østre Havn er nu på private hænder, så løbet er kørt i forhold til at universitetet skulle stå for udviklingen af hele området.
Nogle har måske fejlet – i hvert fald set fra vores synspunkt, og kommunen har valgt en kortsigtet løsning ved ikke at undersøge potentialet for området fx ved at underskrive en idekonkurrence, før de solgte grunden. Men der er opbakning til ideen om Aalborg som vidensby og et city campus i byen – ikke bare for a&d. Ideen har været i vi skal være i byen, udstille i byen og bruge byen som laboratorium. Det samme kan siges om havnefronten, hvor vi har mulighed for at bidrage med vores fysiskse tilstedeværelse. Hvis vi kom ned på havnen, så vil vi med vores 500-600 mennesker helt klart bidrage til et ’creative’ og ’vibrant’ miljø. Til gengæld kan man så sige, at vi trækker os ud af selve byen, og det er måske ’the downside’.

SH: Det er sjovt du nævner det, fordi det er nemlig det næste jeg vil konfrontere dig med. Jeg mener jo at der skal ske et mentalt brud i forhold til opfattelsen af centrum i Aalborg. Jeg mener at at man skal begynde at opfatte og forstå Østre Havn som et nyt centrum – det nye aalborg – det kunne være det moderne aalborg – en skive metropol. Et sted hvor man bygger ovenpå og fortolker industrien men som vidensby. Vi mener at netop Østre Havn har potentialet, jeg håber at folk tør gribe det. I stedet for at sige, at man trækker sig ud af byen, så skulle man hellere sige, nej, vi lægger os ud i den nye by – det nye moderne centrum. Ingen middelalderromantik her. Hvad siger du til den udlægning?

MM: Det er en meget fin vision. Jeg vil nok mene, at selve knytningen fra selve Østre Havn langs havnefronten til den traditionelle bymidte vil være meget vigtig i sådan en betragtning. Min personlige fornemmelse er at Østre Havn ligger lidt afsides i øjeblikket både i forhold til tyngdepunktet for havnefrontsudviklingen og den gamle bymidte, men det udelukker ikke, at det er den vej det går, og at man om 20 år vil kigge tilbage og sige, at det var klart at man skulle have set, at det var den retning, det bevægede sig. Der er mange tegn på, at det er mod øst at Aalborg trækker sig, og Østhavnen vil så blive en meget vigtig del af det.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: