En forskruet Disney-verden – Paul McCarthy udstiller på Aros

mccarthy372.jpg

Paul McCarhys mekaniske gris (www.arts.guardian.co.uk)

Hvis du synes februar er mørk og trist, så kan du blive revet ud af kedsomheden på Aros nyeste udstilling!

Paul McCarthy er en amerikansk multikunstner (maleri, skulptur, installation, video – you name it) fra LA tæt på filmproduktionen i Hollywood og Disney. McCarthy lader sig både inspirere og stiller sig kritisk overfor Hollywood og Disney’s repræsentation af verden – resultatet er en noget forskruet Disney-verden, der er en oplevelse værd!

Udstillingen præsenterer værker fra hele McCarthys karriere og er derfor ekstremt svingende både i udtryk og (efter min mening) kvalitet. Nogle af værkerne har mistet noget af deres oprindelige chok-effekt (et eksempel er en samling malerier udført med kroppen, gæt selv hvilken del), som sikkert var enormt provokerende i halvfjerdsernes, men som i dag virker, ja, halvfjerdseragtige.

Men derimellem er der sjove, veludførte, ironiske værker. Et eksempel er grisen på billedet, som er en naturtro gummifigur, der ligger helt stille indtil beskueren kommer tæt på og registreres af sensorer, der sætter grisen i gang med at spjætte med benene og trække vejret – fantastisk!

Udstillingen er af gode grunde lukket for børn, så selvom denne anmelder ikke er ubetinget begejstret, så kan jeg love at udstillingen af Paul McCarthy på Aros bestemt ikke er kedelig!

6 comments

  1. Manden er syg!
    Han skal låses inde!
    det har intet med kunst at gøre. Hans “værker” er meningsløse, provokerende tilfældigheder. En blanding af lort, blod og sperm. Han er da enormt pervers på en psykotisk og bizar måde. Det var absolut ikke en udstilling jeg nød. Måtte ud og kaste op efter 30 min. Jeg er psykisk nedbrudt!

  2. kunstkritik½

    Til ovenstående – så kan man jo ikke sige andet end at mandens mission er lykkedes. Han fremstiller grimhed og ondskab, men det er jo ikke ham der har opfundet den. Tror på ingen måde det er meningen det er en udstilling man skal nyde, men chokeres og rystes over, og derefter tage til efterretning, hvis man altså er en af dem der gider tænke sig om to gange. Sjovt at uskyldige produkter som ketchup og chokolade og mayoniasse som vi ellers alle indtager i kilovis kan få museumsgæster til at kaste op, når de nu bare er sig selv, men brugt i en anden sammenhæng. Ikke?
    Og hvem i alverden er det der har sagt at “kunst” SKAL være smukt og en fryd for øjet? Findes der så overhovedet nulevende kunstnere, undskyld jeg spørger.
    Hvis du efter ½ time fortrak fra udstillingen, er det et ekstremt kort tidsinterval til at skulle kunne opfatte og bedømme 3 årtiers kunstforløb. Kan du virkelig kategorisk afskrive alt som meningsløse tilfældgheder?
    1-0 til McCarthy, han har da, om ikke andet, fanget din opmærksomhed.

  3. Sovs

    Man kan åbenbart kalde alt for kunst idag.. lidt latterligt synes jeg.. Tror seriøst at Paul McCarthy sidder og griner sin røv i laser over publikum falder for det…
    Kan forstå på det hele, at McCarthys mission er at provokere og (åbenbart) få ovenstående til at kaste op, men synes seriøst det er meningsløst at kalde det kunst…
    Er det ikke bare lidt for let, og tage alle de fucked up syge ting, der provokere os og gør os forargede og udstille det som kunst? Hvad er lige det geniale og nytænkende i det? Jeg kan ikke se det! Jeg kan sagtens komme på en masse ting, som ville vende mine indvolde og forarge mig, skal jeg så også lave en udstilling og kalde det kunst? Latterligt synes jeg.
    Prøv også lige at tænkt på, at de mennesker, der så finder Paul McCarthys værker fascinerende, faktisk er de mennesker der burde spærres inde, for hvilket normalt menneske ville finde lemlæstelse og lort fascinerende?
    Tror jeg vil tage ned på Aros imorgen og sætte mig til at skide inde i souvenirshoppen, og først vil folk tænke “hvad er det for en klam klaphat?” for derefter af sige “jamen det er jo kunst” hvorefter, alle de syge Paul McCarthys fans ville stille sig omkring mig og klappe i deres fede klamme hænder for derefter at rulle sig i det… Hallo altså! Kan i ikke selv se det forskruede i det? Tænk på, kan vi bare bruge udtrykket kunst, som undskyldning for vores eget forsvistede sind?

  4. Jesper

    Tja, man kan synes meget om hvad som helst – men jeg må erkende at skuffelsen var stor da jeg oplevede McCarthys “VÆRKER”… en flad fornemmelse af et stort tomt roderi….

    … skuffelsen var stor, idet jeg havde en forventning om, at Aros var garant for ikke at udstille andet end kunst…

    – magen til talentløs plattenslager!

  5. Niels Henning

    Aij, men vén…

    Dette er en udvikling af “found art”-bevægelsen, det handler om at få jer til at tvivle på kunsten. Så forstå at det ikke handler om at være indlysende, men om at få jer til at bruge jeres knapt så forskruede hoveder.

    Og til Sovs. Det ville rent fatisk være kunst, hvis du kunne tolke det til noget ordenligt.

    Paul McCarthy: Kunst, fra og til intelligente mennesker.

  6. Iben Elmström

    Ja , det er nogle “sjove” opfattelse af udstillingen på Aros. Fantastisk at det rammer så “spot on” mth til hensigten fra kunstneren selv.
    Jeg synes det var en fantastisk modig og moderne kunstner jeg oplevede på hans udstlling. De mange referencelag der var indbygget i hans performence. Hans bittersøde humoristiske kommentar til uligheder og urimeligherder i vores verden i dag.

    En meget velreflekterende herre, med et enormt godt øje for samtids relevante problemstillinger og en forståelse af grænselandet fornuderlige gemmenslag kræft i forhold til en pointe.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: