A&D’s Arkitektur-politi

Jean Nouvel Lucerne KulturhusHenning Larsen Opera i København

Jean Nouvels kulturhus (www.galinsky.com)>< Henning Larsens Opera (www.hlt.dk)

Seagram Building af Mies van der RoheSheffield University Art’s Tower

Seagram Building (www.en.wikipedia.org) >< Sheffield University Arts Tower (www.en.wikipedia.org)

Jødiske Museum i Berlin af LibeskindNational Museum of Australia

Jødiske Museum (www.pbs.org) >< National Museum of Australia (www.australianmapcircle.org)

Kan I huske “Musik-politiet” fra radioen, hvor skruppelløse kopister blev afsløret for åben radio? Nu introduceres “A&D’s Arkitektur-politi”: 

Formgivere hugger (ligesom musikere, forfattere, billedkunstnere…) med arme og ben, når de skaber byplaner, arkitektur og designs. Diskussionen er naturligvis hvor grænsen går mellem inspiration og direkte kopi. På den ene side er inspiration fra ens omgivelser og andre formgivere en naturlig del af faget. Claus Bonderup, hvis lamper er blevet kopieret i hobetal, sagde endda engang at det at blive kopieret er den største ros man kan få fra andre formgivere.

På den anden side er arkitektur og design i Europa omfattet af copyright-beskyttelse lige som andre kunstneriske fag og det er bestemt ikke alle, der ser så overbærende på kopiering, som Claus Bonderup gør.

For et par år siden proklamerede Rem Koolhaas for eksempel at han ville sagsøge den danske tegnestue Transform for at bruge hans formsprog. Umiddelbart en absurd tanke for kan Rem Koolhaas virkelig tage patent på et bestemt udtryk hvor landskabet løftes som en flade?

Men hvis det er i orden at Transform (sammen med mange andre) lader sig inspirere af den hollandske arkitektur, er det så også acceptabelt når arkitekterne Gollins, Melvin, Ward & Partners i Art’s Tower på Sheffield University bruger Seagram Building af Mies van der Rohe som inspirationskilde? Ligheden mellem de to bygninger er så stor at man næsten ikke kan se forskel om end Sheffield-bygningen er i halv størrelse.

Og hvad så når man kun bruger et enkelt element fra en anden bygning? I Operahuset i København tegnede Henning Larsen et tag, der minder besynderligt om taget på Jean Nouvels Kulturhus i Lucerne. Resten af bygningerne er væsensforskellige – er det så kopiering eller ej?

Der er heller ikke noget at sige til at Daniel Libeskind var noget betænkelig da han så National Museum of Australia af de australske arkitekter Ashton, Raggat, McDougall. Her indgår en eksakt kopi af planen på det Jødiske Museum i Berlin, men arkitekterne forsvarede sig med at der kun var tale om en reference som enhver anden…

Hvor synes du grænsen går mellem plagiat og inspiration? Deltag i diskussionen og anmeld værker du synes bruger referencerne lige lovligt bogstaveligt! 

3 comments

  1. Nic

    Et andet nærliggende eksempel som er set af en A&D-studerende for et par år siden:

    Coop loves MVRDV

    Grafik: Coop Himmelblau. Foto: Ukendt

  2. Det er ikke helt rigtigt at resten af operabygningen er væsensforskellig, såvidt jeg ved. Den runde træskal med sal i er vist også en reprise, ligesom placeringen ved vandet modsat bykernen.

    Et andet dansk eksempel, her DR Byen: http://www.classy.dk/log/archive/003231.html

  3. Kristian Overby

    Der synes også at være nogle samtræk mellem Norman Fosters London Swiss Re Building og Jean Nouvels – Torre Agbar

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: