Kan A&Ds studerende læse (det hele)?

Læser de studerende på A&D overhovedet faglitteratur som en del af deres uddannelse? De fleste læser formentlig et eller andet, og nogle læser meget. Men er der generelt en læsekultur på studiet? Dette spørgsmål kom op for nylig i forbindelse med en eMail-debat der har har kørt blandt underviserne om kursuslitteratur.

Debatten blev affødt af, at der for kort tid siden udgik besked fra A-studienævnet, om at man ønsker at stramme op omkring angivelse af kursuslitteratur. Det skal fremgå mere tydeligt, hvad der er ‘obligatorisk’ og hvad der er anbefalet, ligesom man ønsker præcis angivelse af sidetal, mv.

Den udmelding kom der mange reaktioner på. Nogle kurser befinder sig stofmæssigt i et felt, hvor der findes meget lidt ‘kerne-litteratur’. Nogle undervisere vægrer sig derfor ved at opgive ‘obligatorisk’ læsning (betegnelsen er til dels noget sludder, al den stund at vi jo ikke har et defineret pensum for PE-kurser), men hellere vil opgive ‘anbefalet’ læsning.

Det kan imidlertid være svært for de studerende at navigere i stoffet, hvis der er alt for meget stof som kunne være relevant for et givent emne. Omvendt bør man også gøre opmærksom på det stof der er. Dilemmaet er naturligvis, at man risikerer, at ingen læser noget, fordi man ikke ved, hvor man skal starte og hvor man skal slutte.

Personligt mener jeg, at det er vigtigere at overveje hvordan man kan stimulere og udvikle en læsekultur blandt de studerende, end hvordan man skal opgive kursuslitteratur og i hvilket omfang. Nogle kursusformater – studiekredse og teoriseminarer for eksempel – egner sig bedre hertil end andre. Så måske handler det mere om at have et varieret udbud af kursusformater.

Men hvad mener de studerende? Er underviserne ude af sync eller rammer vi hovedet på sømmet? Det ville være godt at få nogle bud. Så meld gerne ind!

One comment

  1. Cecilie

    Som studerende mener jeg helt klart det ville være ønskeligt med en mere præcis angivelse af litteratur i forbindelse med kurser (henvisning til specifikke bøger og kapitler) fremfor en helt liste med “relevant litteratur”! Dette er desuden diskuteret på styringsgruppemøder på 3. semester, efteråret 2006 og kommer med i semesterevalueringen.

    Jeg synes, det er forvirrende med en hel liste af bøger, der ville være relevante at læse i forbindelse med det enkelte kursus! Som eksempel kan nævnes det forestående miniprojekt for 4. semester, “bionik”. hvor der er en litteraturliste på ca. 4 sider! Hvor mange kan nå at læse alt det på de 3 uger, der er sat af til projektet?? Og hvor mange kan overskue at sætte sig ind i, hvilke bøger der ville være relevante, og hvilke der ikke er? Og hvor skulle man vide fra hvilke bøger der er værd at studere, når man intet kender til emnet?
    Det virker demotiverende på mig! Især fordi jeg gerne vil studere, læse blive klogere på et emne, sætte mig ind i det. Men når jeg så får smidt sådan en lang liste i hovedet, så opgiver jeg nærmest på forhånd…
    Selvfølgelig kan man så gå til vejlederen og spørge ind til de specifikke bøger, hviloke der er MEST relevante osv.
    Men hvorfor kan vejlederne ikke selv sortere i denne information fra starten?

    Jeg synes det ville være glimrende, om der var nogle få og præcise litteraturangivelser med en liste for supplerende litteratur for de ekstra interesserede eller nysgerrige. Eller måske mere rettet mod specifikke dele af hovedemnet!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: