AogD-stress – 117 % ADT

stress-4.jpg

“Dette indlæg tager fat i diskussionen om stress på arkitektur og design, et eksisterende eller ikke-eksisterende problem? Det er op til dig at bedømme efter du har læst mit indlæg”

En varm kartoffel i 2006 har været stress og stressrelaterede arbejdsmiljøer. Arkitektur og Design er i den forbindelse heller ikke blevet gået næsen forbi. Okay, fair nok, stress på AD er ikke noget nyt fænomen. Det har været oppe et par gange før, men det er som om, at det ikke er til at få konsensus i sagen og få gjort noget ved problemerne. De studerende og de ansatte er delt i 2 lejre om, hvorvidt der overhovedet er et problem, om stress skal have plads på studiet eller ej og om det overhovedet er noget, der skal tales om i plenum. Hurra, så har vi endnu et tabu på studiet, eller i det mindste et problemområde få kun ønsker at forholde sig til. Men det et faktum, at et voksende antal studerende kigger forbi studievejledningerne, studenterpræsten eller de tilknyttede psykologer på universitet. Formentligt omhandlende emner lige fra irritation i gruppen til søvnproblemer, depressive tanker og diarré. Okay, sidstnævnte kan man købe sig ud af, men dog alligevel et sygdomssymptom, der ikke opstår af sig selv. Grundet ovennævnte instansers tavshedspligt kender vi ikke til sagernes indhold, hvilket jo kun er godt, men vi kender jo nok alle den periodiske følelse af modløshed, irritation og forvirring som følge af et længerevarende kontinuerligt pres. Et pres som selvfølgeligt er en naturlig del af et studium som vores på Arkitektur og Design.

D. 4. oktober afholdte FagTek (Studentersamfundet) og arbejdspsykolog Sara Lundhus (CAOP) det første af i alt 3 stressseminarer på AAU. Formålet med alle seminarerne er at lære om håndtering og forebyggelse af stress hos sig selv og andre, samt at blive bevidst om hvad der foranlediger stress, reaktionerne og hvorledes man bliver bedre til at undgå stress. Af de ca. 50 deltagere på seminaret, er vi hele 13 tilmeldte AD studerende. En pænt stor andel taget i betragtning at alle studerende på alle retninger inden for Ing- Nat-Sund-Fakultetet er inviteret. Der kan være mange grunde til at AD’erne er i overtal, men vi ved jo selv hvor pressede vi føler os gennem semestrene…

Sara Lundhus peger på en bestemt serie af menneskelige egenskaber, personer ekstra udsat for stress i studie/arbejdsmiljø besidder. De drejer sig fortrinstvist om de initiativrige, karrieremindede, KREATIVE, motiverede, opofrende, ansvarsfulde, loyale, problemløsende, højtuddannede mennesker. Okay, hvor mange studerende på AD føler sig nu i risikogruppen? Ej, klart, at stort set alle studerende på en højere læreanstalt falder ind under denne gruppe. Det er blot for at ridse op at det er forbandet svært, ikke at blive udsat for stress, når man skal være kreativ problemknuser og stræber efter det bedre hele tiden. Budskabet er, at det vigtigt, allerede under studiet, at blive bevidst om og benytte de mange hjælpemetoder til at kunne klare et stressrelateret arbejds-, studiemiljø på sigt. For arbejdspresset bliver absolut ikke mindre efter turen ud på arbejdsmarkedet og så nytter det ikke, at man er klar til at give op allerede inden startskuddet lyder.

“Længerevarende stress BLOKERER for de forbindelser i hjernen der skaber evnen til at vi kan tænke KREATIVT!”

Et af Sara Lundhus’ vigtigste budskaber omhandler oplysningen om, accepten af og håndteringen af stresssygdommene. Mht. samfundets opfattelse af problemerne fremlægger hun 3 forskellige stressdiskurser, som alle har stor relevans for måden, hvorpå stress anskues.

1. Stress-paranoia: Her anses stress som et meget farligt og omkostningsfuld samfundsproblem, der med alle midler skal bekæmpes. Samfundet skal vaccineres mod stress, ellers falder hele strukturen sammen, og alle bliver syge. Samfundet skal i behandling, og stress holdes nede på et absolut minimum.

2. Stress som motivationsfaktor: Stress er i det moderne samfund en nødvendighed for den fortsatte udvikling, og samfundet taber terræn, såfremt individets potentiale ikke udnyttes til det yderste. Det er enkeltpersonerne, der skal styrkes og rustes til at kunne klare presset, ellers må de i behandling eller udskiftes. Der opfordres til stress og det er individet, der skal i behandling.

3. Stress som en naturlig udvikling: Stress er en naturlig del af konkurrencen i vores samfund og derfor en udvikling og tendens, der ikke kan holdes ude. Stress skal ikke bekæmpes eller forstærkes, men accepteres som en del af vores dagligdag. Samfundet og individet skal bevidstgøres om symptomer, behandlingsmuligheder og selvhjælp, hvor man skal lære at sige fra og sortere i byrden af initiativer, engagement og valgmuligheder.

Og hvorfor er det nu relevant? I tidligere diskussioner om stress på AD-studiet, har man kastet rundt med beskyldninger om, hvem der er facilitator for det store pres mange oplever. Er det underviserne, er det ledelsen, eller er det de studerende selv? Hvad er fordelene og hvad er ulemperne ved stress? Hvis vi vil have den bedste ingeniørfaglige arkitekt/designer uddannelse i landet, er det så ikke fair nok at presse citronen det ekstra engang i mellem?

Her på studiet opererer de studerende og ansatte primært i de to modstående diskurser; enten hader man presset eller også opfordrer man til det i håb om bedre og bedre resultater. Studienævnet har det sidste års tid forsøgt at få nedsat arbejdsbyrden ude i grupperne. Men det er en svær kamp, når så mange af grupperne ser det som en svaghed, overfor andre grupper, ikke at præstere mindst ligeså meget som dem og gerne af større kvalitet. Hvor mange AD’ere ser måske et 8 som en god karakter? Tænk over det; du ved, at 8 er en god karakter på universitetet og at virksomhederne er fløjtende ligeglade med andre karakterer end dine afsluttende. Men pga. egne ambitioner er det mere reglen end undtagelsen, at gruppemedlemmer bliver skuffede endog grædefærdige, når de kommer ud fra evalueringen med et 8-tal slæbende rundt om ankelen, som var det en straf. Det er simpelthen noget forkælet og snobbet hysteri. Fair nok, har man vurderet sin karakter højere og virkeligt troet på det, eller gik eksaminationen en anden retning end man havde planlagt, ja, så kan der være noget om snakken. Mange af vejlederne har eksempelvis på 4. semester (2006) desperat forsøgt gennem diverse restriktioner og skabeloner til rapport og fremlæggelse, at presse grupperne til at vælge de rigtige steder at bruge ressourcerne, men alle grupper vil jo lave de bedste modeller, det fedeste layout og den vildeste præsentation af projektet – men det hele kan jo sjældent nås uden, at det går ud over vigtige dele af fagligheden i projektets indhold.

Men okay, det er en svær diskussion. Alle har deres personlige holdning til hvert aspekt i sagen. Jeg har min, og er selvfølgeligt hamrende subjektiv i ovenstående. Jeg håber blot, at fremtiden vil byde på mere opmærksomhed, flere ressourcer og en meget større accept af stressproblemerne på AD. Der skal gøres en aktiv indsats fra ledelsen, og det kommer til at koste ressourcer. Men det er nødvendigt, for hvis vi fortsat nægter at indse problemerne og blot ignorerer alle symptomerne, ja, så ender vi med at uddø som dinosaurerne. Ikke ved en stor kataklysmisk eksplosion, men derimod på sygegangen med blodpropper og hjerneblødninger med 20 års sand tilbage i timeglasset.

Lad os få gang i diskussionen og få nogle holdninger på bordet.

Er AD’ere mere stressede end andre studerende?

I så fald; er det et problem og skal der overhovedet gøres noget ved det centralt?

Venligst

Jakob Sabra
5. semester
Gæsteredaktør i oktober

Stressseminar 2 og 3 afholdes i henholdsvis november og december. Læs mere på www.studentersamfundet.aau.dk. Deltagelse i seminar 2+3 kræver deltagelse i seminar 1, med mindre andet evt. kan aftales. Skriv til stress@s-et.aau.dk og hør nærmere.

Hele seminarrækken vil formentligt blive gentaget i 2007.

3 comments

  1. Jakob Sabra

    Grundet manglende fotorettigheder til billedet på 1. udgave af indlægget har jeg opdateret webloggen med et nyt, hvor rettighederne er sikret.

    Hvad der uheldigvis er sket er at alle kommentarerne (3 stk.) er forsvundet fra webloggen!!!!

    Det er meget beklageligt eftersom disse kommentarer skal bruges som grundlag for det videre arbejde med at forbedre forholdende på studiet gennem studienævn og andre beslutningsfora.
    Derfor håber jeg at de tre kommentargivere vil skrive indlæg igen indtil jeg har fundet en måde at gendanne kommentarerne på, hvis muligt.

    Beklager fejlen meget…

  2. Pingback: A&D hvad nu, hvorhen og hvordan? « Nics A&D-blog

  3. “De drejer sig fortrinstvist om de initiativrige, karrieremindede, KREATIVE, motiverede, opofrende, ansvarsfulde, loyale, problemløsende, højtuddannede mennesker.”

    Sikke da en målgruppe, hehe…

    Interessant med de 3 forskellige anskuelser… Jeg tror nu ikke jeg ville anse stress som en positiv ting. Ja, ok nogle folk (inklusive mig) arbejder bedre under “stress” men jeg tror der er tale om noget helt andet…

    Men det er en helt anden diskussion hehe…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: