Den kreative videnby

Aalborg Havnefront

Illustration: Ole Piil

Det sidste nummer af Byplan (Byplan 3-2006) omhandler videnbyer og deres afgørende betydning som motor for den bymæssige innovation. Hans Kiib har bidraget hertil med artiklen ”Kreative videnbyer”. Den belyser de dilemmaer og muligheder, som universitetsbyer står over for i dag i overgangen fra industri- og serviceøkonomi til kulturbaseret vidensøkonomi. Den påpeger, at det er nødvendigt at gentænke relationen mellem by, uddannelse og erhverv.

Den stiller konkret spørgsmålstegn ved en ensidig udbygning af universitetet i campusområdet og peger på en stor ny vision med kreative uddannelser og erhverv samlokaliseret på havnefronten. Der må fokuseres på udbygning af kunstneriske og kreative uddannelser på alle niveauer; der må skabes muligheder for at studerende kan indgå i forpligtende projektarbejder med professionelle kunstnere, videnstunge erhverv og kulturinstitutioner; og uddannelserne bør organiseres så de også er en væsentlig ressource i byens profilering som kreativ videns- og kulturby.

Det nye grundlag for vore byer består af ”forbrugets, arbejdets, uddannelsens og fritidens stadigt mere raffinerede iscenesættelse”. Vi kan ikke ”afskrive industriproduktion og højteknologisk udvikling” men det er heller ikke ”nok” at satse på ” kulturinstitutioner og turisme”. Tingene skal kombineres og sættes ind i en større sammenhæng – en vision for byen og regionen!

Oplevelsesøkonomien fordrer, at alle sektorer forholder sig til den. De traditionelle økonomier, (handel, serviceerhverv, uddannelsessektoren, kommunal forvaltning, industrien) må så at sige indoptager denne type aktiviteter som et element i virksomhedens grundlag:
Industrivirksomheder skal producere, men også vise frem og underholde; handel skal sælge varer, men også kunne udvikle sig til underholdningsindustri med tilbud også til den kræsne kunstelsker; uddannelser skal udvikle kompetencer, men også kunne forbinde sig med vidensturismen og være medproducent af kulturelle events; og ungdomskulturer af forskellig art bør bæres frem og gives plads til sætte sit afgørende præg på uddannelserne såvel som på byens liv.

Konklusionen er at strategien må justeres!

I forhold til de nye vilkår er campus gået hen og blevet en kolossal hindring for den videre udvikling af universitetet. Universitets placering er ikke forbundet med den kulturelle scene i bykernen, og forstadens åbne miljøer manglende den fornødne intensitet, hvilket gør det svært at tiltrække unge til kreative uddannelser. Universitetet bør derfor lægge visse uddannelses- og forskningsenheder i midtbyen og berige de kulturelle mødepladser og åbne byrum. Dermed kan de være med til at skabe grundlaget for nye typer kulturbærende virksomheder og oplevelsesmiljøer i regionen. I stedet for ”plug-in virksomheder i campus” må vi vende blikket og tale om ”plug-in universitet i byen” – og havnen og den gamle bykerne må være den væsentligste scene.

Tilsvarende skal der nye uddannelser til! Byen, Universitetet og øvrige uddannelsesinstitutioner må indse, at der er en katastrofal mangel på kreative og kunstneriske uddannelse og pleje af det kunstneriske potentiale. Som for 40 år siden hviler der et stort ansvar på byens uddannelsesinstitutioner og især universitet for at tilvejebringe videns- og kompetencegrundlaget for den nye økonomi.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: