Planlægning i udlandet – Praktikerfaring
Arrangør: Nordjyske planlæggere
Arrangements nr: 70531
Tirsdag d. 13. mar. 2007, kl. 16.15-18
Aalborg Universitet, Fibigerstræde 11, rum 115, 9220 Aalborg Øst
Der er gratis adgang til mødet
Endnu engang har de studerende været på studieophold i udlandet og fået erfaring med planlægning og udvikling rundt om i verden. I den forbindelse har vi fået tre studerende til at fortælle om oplevelse med planlægning ved de respektive udlandsophold.
Jacob Poulsen fra Urban Planning, 10. semester, der har været ved universitetet i Iowa, USA, vil fortælle om planlægning på USA federalt niveau, Staten Iowa, Amtet Johnson County og Byen Iowa City med fokus på boligpolitik og finansiering.
Joan Thiesen fra Environmental Management, 10. semester, der har været i praktik ved United Nations Environment Programme (UNEP) i Paris vil fortælle om sit arbejde med livscyklusvurdering samt udvikling af strategier for livscyklusinitiativet for, hvordan flere virksomheder kan involveres i arbejdet.
Endelig vil Marie Thesbjerg fra Vej og Trafik, 10. semester, der har været i praktik ved konsulentvirksomheden Intra i Barcelona fortælle om trafiksikkerhedsplanlægning og udarbejdelse af trafiksikkerhedsplaner for catalanske kommuner.
Arrangementet afholdes i samarbejde med studenterforeningerne PEAS og FOVIA. Efter oplæggene vil der være mulighed for spørgsmål og en uformel snak, hvor der også vil blive serveret lidt sandwich.
Tilmelding senest den 8. marts 2007 til: Mødetilmeldingen, 3318 4818 eller til Helle Ekstrøm, 33189702, Hek@ida.dk. Arrangement nr. skal opgives ved tilmelding.